• Bellevue Comedy Night

Bellevue Comedy Night

Torsdag den 14. og fredag den 15. maj kl. 20

For allerførste gang slår Bellevue Teatret dørene op til Bellevue Comedy Night – med tre af landets absolut dygtigste komikere til to unikke og eksklusive shows. Mød Thomas Warberg, Ruben Søltoft og Mark Le Fêvre.

Thomas Warberg har de senere år markeret sig som en af landets skarpeste og teknisk mest urørlige komikere. Han går direkte efter struben på comedyens sjæl: det latterligt sjove uden omsvøb og fine fornemmelser.

Thomas Warberg afsluttede sit seneste show Perfektion, Overskud & andre Lorteord i december 2019 efter en turné, som udelukkende høstede 5 og 6 stjerner fra anmelderne. Han har tidligere turneret med sine onemanshows Warberg Comedy Tour ’14 og Warberg Comedy Tour ’16, som også slog anmeldere og publikum omkuld.

Ruben Søltoft er en af tidens mest populære og unikke komikere. Den charmerende nordjyde tog Danmark med storm som Olav i TV2 Zulu-hittet SJIT Happens. Siden har Ruben Søltofts livesucceser båret multitalentet frem. I 2019 var han lige så travl, som han er sjov: Han turnerede med sit enestående onemanshow Ting fra Min Mund, som med 45.000 billetter meldte udsolgt over hele landet, og samtidig spillede han hovedrollen som Terkel i Terkel – The Motherfårking Musical baseret på Anders Matthesens film.

Mark Le Fêvre har på rekordtid etableret sig som en af Danmarks mest efterspurgte komikere. Mark Le Fêvre kickstartede sin karriere med internet-sketches. Han har dog sidenhen koncentreret sig om sine præstationer på scenen, som kulminerede i det anmelderroste debutshow Bøvl, som resulterede i en nominering som Årets Komiker 2019. Med sublim komisk timing mestrer han både tv og onemanshows til fulde, og nu er han en del af de to eksklusive shows, som du kan opleve til maj.

Vil du ha’ mere comedy? Vi har også Turen går til Nikolaj Stokholm 20. maj.

VarighedCa. 2 timer med pause
PrisKr. 350
MedThomas Warberg, Mark Le Fêvre & Ruben Søltoft