Den Danske Strygekvartet – Koncert

Lørdag den 24. oktober kl. 17

Danmarks måske bedste klassiske orkester i en af landets bedste akustiske sale: Den Danske Strygekvartet giver koncert på Bellevue Teatret. Glæd dig til overdådig vellyd i selskab med Den Danske Strygekvartet.

Strygekvartetten er hyldet for en sjælden umiddelbarhed, som giver en oplevelse af at høre de mest kanoniserede værker som for første gang. Sammen med en smittende spilleglæde har det gjort kvartetten til et hyppigt efterspurgt orkester på koncertscener i hele verden.

Siden debuten i 2002 har de fire musikere udvist en særlig faible for Mozart. Netop Mozart er på programmet denne eftermiddag sammen med den sovjetiske komponist Sjostakovitj.

Ensemblet omfavner også traditionel nordisk folkemusik. Det kommer blandt andet til udtryk på albummet Last Leaf (2017), som blev kaldt et af årets bedste klassiske albums af blandt andre New York Times.

Kvartetten har i årenes løb vundet talrige priser og turneret over hele verden.

Program

W. A. Mozart: Strygekvartet nr. 16 i Es-dur, K.428
Dmitrij Sjostakovitj: Strygekvartet nr. 10, opus 118

– Pause –

Nordisk folkemusik arrangeret af Den Danske Strygekvartet

PrisKr. 350
Den Danske StrygekvartetRune Tonsgaard Sørensen (violin), Frederik Øland (violin), Asbjørn Nørgaard (bratsch) og Fredrik Schøyen Sjölin (cello)