Her er de 2 andre
Med Anders Bircow og Thomas Eje
Der er lagt op til et festfyrværkeri af komik og underholdning med Anders Bircow og Thomas Eje i deres nye show Her Er De 2 Andre. De to herrer præsenterer masser af nye numre, som krydres med nogle af de bedste highlights fra Linie 3 – Her er de 2 andre er også et (k)ærligt portræt og tilbageblik på 40 års succes med Linie 3.
De to andre er i topform, og der er ikke et øje tørt, når Anders parodierer Gulddreng, eller når Thomas fremfører Billie Jean på mandolin. Kapelmester Mikkel Gomard er wingman for de to komikere, og de tre udgør tilsammen en skøn helhed.
Med 15 forskellige instrumenter på scenen jonglerer de rundt med musikalske genistreger og klassisk humor fra de to andre.
SPILLEPERIODE
Fredag 8. nov. kl. 20
VARIGHED
1 time og 45 minutter inkl. pause
ALDER
–
PRIS
Kr. 350
+ gebyr
Klik på videoen for at se den i fuldskærm med lyd.
Spis på teatret
Maden serveres i Øvre Bar på første sal (på varme dage også på terrassen), når dørene åbner halvanden time før forestillingens eller koncertens begyndelse. I vil blive anvist en plads.
Vi tilbyder lækkert luksus-smørrebrød på hjemmebagt rugbrød. Smørrebrødet leveres af vores faste samarbejdspartner Prinsessens Lækre Bag. Vælg imellem tre forskellige tallerkener.
Maden skal bestilles senest to dage før forestillingen.
Den klassiske
-
Hønsesalat med Rokkedahl-kylling, bacon og stegte og syltede svampe
-
Roastbeef (dyrevelfærdskød fra Grambogård) med pickles, peberrod og ristede løg
Kr. 200 (+ gebyr)
Den elegante (pescetarisk)
-
Røget laks med røræg af økoæg fra Niels og Grete
-
Æg og rejer med økoæg fra Niels og Grete
Kr. 200 (+ gebyr)
Den jordnære (vegetarisk)
-
Kartoffel, hjemmerørt mayonnaise og løgvariation
-
Avocado, mozzarella og tomat
Kr. 200 (+ gebyr)

MEDVIRKENDE
Medvirkende ANDERS BIRCOW & THOMAS EJE
Kapelmester MIKKEL GOMARD