Jazz Galla Tribute to Whitney
Benjamin Koppel Jazz Galla hylder Whitney Houston (1963-2012) ved en forrygende og festlig koncert i Bellevue Teatret.
Med udødelige klassikere som How Will I Know, I Wanna Dance with Somebody (Who Loves Me) og sin store version af Dolly Partons I Will Always Love You har Whitney Houston efterladt en sangskat, der stadig er blandt de mest spillede og elskede.
Benjamin Koppel har inviteret fire vidunderlige sangerinder – Kaya Brüel, Marie Carmen Koppel, Xenia Lach-Nielsen og Camille Jones – til sammen at fortolke alle de store ballader, smashhits og mest opløftende popsange i nye jazz-arrangementer.
Jazz Galla om-arrangerer, fortolker og fornyer populære klassikere med et jazzet twist ved en række shows.
Solisterne får musikalsk opbakning af saxofonist og kapelmester Benjamin Koppel i spidsen for et hold af fremragende og anerkendte danske jazzmusikere.
Siden Jazz Gallas første koncert under Summer Jazz 2013 har ensemblet turneret for et begejstret publikum rundt i Danmark.
Strandtallerken
Nyd en Strandtallerken fra Den Gule Cottage før koncerten:
- rodfrugt-panna cotta med saltet torsk, tyttebær, mandler og dild
- rørt tatar med syltede beder, peberrodscreme og karse
- perlebyg med grønkål, oliven, syltet blomkål og persille
- bolle med smør
- røgede mandler
Kr. 160
Du kan også vælge en vegansk variant, når du bestiller.
Strandtallerken skal bestilles senest tre dage før koncerten.
Hvornår | Lørdag den 9. november kl. 20.15 |
Varighed | Ca. 70 minutter |
Pris | Kr. 295 + gebyr |
Med | Kaya Brüel, Marie Carmen Koppel, Xenia Lach-Nielsen, Camille Jones og Benjamin Koppel (kapelmester) med band |