Job – et enkelt menneske
Ina-Miriam Rosenbaum modtog Årets Reumert 2018 for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i JOB – et enkelt menneske. Juryens motivation:
Ina-Miriam Rosenbaum spillede alle personerne i denne brændende forestilling om den evige jøde og eksilets rodløshed. Klagende, tiggende, bedende, jublende. Hendes talende ansigt, præcise bevægelser og eminente musikalitet sugede os ind i den fattige russiske landsby og indvandrerslummen i New York – og ind i hjertet på det evigt splittede menneske.
Job – et enkelt menneske rammer lige ned i et af verdens allermest presserende dilemmaer: Hvordan håndterer det enkelte menneske mødet med en nyt sprog, en ny kultur, en ny verden?
En fattig, jødisk emigrant forlader Rusland for at bosætte sig på Manhattan. Han mister alt – selv sin tro – og som Job i det gamle testamente raser han imod Gud, som ikke viser ham barmhjertighed. Og som Job oplever han et mirakel.
Med humor, indlevelse, smerte og fryd spiller Ina-Miriam Rosenbaum samtlige roller i forestillingen.
Det musikalske univers er skabt af Henrik Goldschmidt, solooboist ved Det Kgl. Kapel og stifter af The Middle East Peace Orchestra, og akkordeon-virtuosen Anders Singh Vesterdahl.
Ina-Miriam Rosenbaum er fortræffelig, fabelagtig og enestående … De to musikere Henrik Goldschmidt og Anders Singh Vesterdahl skaber et verdensrum af toner og lyde – det er skarpt og eminent
Scenekanten
Ina-Miriam Rosenbaum står atter på sin kunsts højde med en præsicion og en klarhed, der slår benene væk under os … Resultatet fremstår som en stemningsmættet rejse og dybt bevægende (livs)rejse der minder os om tilværelsens mest forunderlige øjeblikke og det lille menneskes store værdi CPH Culture
I Ina-Miriam Rosenbaums hænder bliver det historiefortælling på højeste plan og en dejlig påmindelse om at mirakler virkelig kan ske
Kulturland
Historien har fat i publikum fra første færd med både humor og alvor
XQ28.dk
Rosenbaum drager os med sit talende ansigt, sin gestiske præsicion lige lukt ind i den fattige landsby, ud på gaderne i New York og ind i hjertet på denne J O B, der vil det gode, men ikke altid har mulighederne for det
Berlingske
Strandtallerken
Nyd en Strandtallerken fra Den Gule Cottage før forestillingen:
- rodfrugt-panna cotta med saltet torsk, tyttebær, mandler og dild
- rørt tatar med syltede beder, peberrodscreme og karse
- perlebyg med grønkål, oliven, syltet blomkål og persille
- bolle med smør
- røgede mandler
Kr. 160
Du kan også vælge en vegansk variant, når du bestiller.
Strandtallerken skal bestilles senest tre dage før forestillingen.
Hvornår | Torsdag den 7. november 2019 kl. 20 |
Varighed | 75 minutter uden pause |
Med | Ina-Miriam Rosenbaum, Henrik Goldschmidt & Anders Singh Vesterdahl |
Iscenesættelse | Rolf Heim |
Manuskript | Karen Maria Bille |
Musik | Singh & Goldschmidt |
Baseret på roman af | Joseph Roth |
Produktion | Off Off/Produktion |
Pris | Kr. 300 / Under 25 år kr. 90 |