• Turen går til Nikolaj Stokholm

Turen går til Nikolaj Stokholm

Torsdag den 7. januar kl. 19

Nikolaj Stokholm har helt ekstraordinært presset et ekstra show ind i sin turné og kommer for første gang på Bellevue Teatret. 

Turen går til Nikolaj Stokholm er en U-vending i Nikolaj Stokholms spektakulære, dumme og virkelig sjove hjerne. Her er en unik chance for at se verden igennem hans briller – kom og se med!

Med skæv og legesyg komik inviterer han publikum med ind i sit eget liv på hans egen hylende morsomme og personlige måde, der har gjort Nikolaj Stokholm til en af de mest folkelige og charmerende komikere i Danmark. Nikolaj Stokholms karakteristiske tilstedeværelse på både tv-skærmen og scenen er garant for god underholdning. Vejen til grinet er kort, når Stokkefar åbner for godteposen med anekdoter.

Fortællingen om en albinos opvækst i 90’ernes københavnerforstad var et af højdepunkterne i Stokkefars forrige show. Nu er albinoen blevet voksen, men hans hoved er ikke mindre sjovt. 45.000 så Mit liv som Nikolaj Stokholm, som manifesterede hans position som en af landets mest populære komikere.

Vil du ha’ mere comedy?

Vi har også Linda P’s Sabotagehunger 14. januar og Bellevue Comedy Night med Thomas Warberg, Mark Le Fêvre og Ruben Søltoft 2. og 3. juni 2021.

Vedr. coronavirus

Arrangementet overholder retningslinjer og anbefalinger i forbindelse med coronavirus for at kunne imødekomme krav til afstand og hygiejne.

Der er begrænset plads i salen. Billetter bliver solgt i mindre grupper, så du sidder sammen med dem, du har købt billet til (i samme ordre). Der er mindst én tom plads imellem jer og andre på samme række.

Bemærk, at pladserne kun er tilgængelige to og to ved køb på nettet. Hvis du har brug for flere pladser samlet, skal du købe billetter hos Ticketmaster på telefon 70 15 65 65 hverdage 10-14.

Der er håndsprit rundt omkring i teatret.

Hvis du er syg eller har symptomer på covid-19, skal du blive hjemme.

Læs mere her.

Varighed1 time og 20 minutter uden pause
PrisKr. 300
MedNikolaj Stokholm