Ode til de glemte

4. – 18. oktober 2020

Vigga Bro – midt i et pulterkammer fyldt med glemte fortællinger om fantastiske kvinder, der aldrig fik lov til at udfolde deres kunst.

Hvorfor blev de gemt og glemt? Hvorfor var tiden ikke klar til at give dem plads? Hvad gik vi mon alle sammen glip af?

Vigga Bro giver de glemte kvinder stemme og fortæller deres historier med smittende, tryllebindende nærvær i et musikalsk univers sammen med de to idé-kvinder, komponisterne og musikerne Tineke Noordhoek og Birgit Løkke.

Hør de glemte kvinders fortællinger – lige midt i pulterkammeret.

Højst 30 pulterkammergæster per forestilling. Publikum sidder på scenen bag scenetæppet.

Eftersnak med Birgitte Possing

Søndag den 11. oktober er der eftersnak med dr.phil. og forsker Birgitte Possing efter forestillingen. Possings seneste bog, Argumenter imod kvinder, udkommer nu i femte oplag, og hun vil denne eftermiddag fortælle om de banebrydende kvinder gennem tiden – og alle de andre, som blev forbigået. Hvad er det for faktorer, som skaber ulighed mellem kønnene?

Arrangementet er for alle, som har billet til forestillingen samme dag.

Eventuelle ekstra pladser til foredraget vil blive solgt i døren til kr. 100 (kun i døren).

Ode til det glemte er støttet af Statens Kunstfond, Koda Dramatik og Kulturpuljen i Gentofte Kommune.

   

Vedr. coronavirus

Arrangementet overholder retningslinjer og anbefalinger i forbindelse med coronavirus for at kunne imødekomme krav til afstand og hygiejne. Der er maksimalt 30 gæster.

Vi sørger for god afstand imellem grupperne. Hvis I har flere billetter i samme ordre, kommer I til at sidde sammen. I vil blive anvist jeres pladser inden forestillingen.

Der er håndsprit rundt omkring i teatret.

Hvis du er syg eller har symptomer på covid-19, skal du blive hjemme.

Læs mere her.

HvornårTors kl. 15; fre kl. 19; lør kl. 16; søn kl. 15
Varighed70 minutter uden pause
Pris

Kr. 300
MedVigga Bro
Idé, komposition & musikTineke Noordhoek & Birgit Løkke
Instruktion & scenografiGitte Kath
ManuskriptBirgitte Lorentzen & Vigga Bro