Platt-form
Repremiere 15. november 2018 kl. 20
De unge satiremestres bragende musikalske, bidende og hylende morsomme – Reumert-nominerede – show. Efter publikumssuccesen “Et form for show” er Platt-Form tilbage med det anmelderroste show “En smule i overkanten”, der efter et utal af udsolgte forestillinger på Edison nu kommer til Bellevue Teatret.
Jyllands-Posten gav showet fem stjerner: “Guldrandet komik kan man ikke få nok af. Og det er, hvad denne unge, musikalske, gnistrende veloplagte og ædende onde trio leverer. Svirp til højre og venstre og ikke mindst til hinanden. Her skånes ingen, når det gælder udseende, alder, køn, højde – eller mangel på samme, Laus Høybye! […] Vi griner uafbrudt i to timer!”
Må en hvid heteroseksuel mand mene noget? Er professorer virkelig klogere end bloggere? Ville Jesus kunne lide jødekager? I Platt-Forms nye satireshow En smule i overkanten udleverer Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby endnu en gang danskerne og hinanden med bidende satire, vanvittige kostumer og masser af velklingende ørehængere.
Med | Jakob Fauerby, Laus Høybye og Mille Lehfeldt |
Instruktion, tekst og musik | Platt-Form |
Koreografi | Steffen Hulehøj Frederiksen |
Kostumer | Nicholas Nybro |
Arrangør af medleys | Dénise Stockmann |
Pris | Kr. 290 |
Varighed | 2 timer inkl. pause |