Vildheks
Efterårsferie 2021
Da pigen Clara bliver kradset i panden af katten Kat, bliver hun som forvandlet. Clara opdager, at hun er en ægte Vildheks. Hun kastes ud i et eventyr, hvor hun må finde mod til at kæmpe mod den onde Kimæra der svæver faretruende i vildtågerne. Følg med Clara ad vildvejene på det helt store eventyr i et unikt univers af spænding, vildskab og uhygge.
Bellevue Teatret giver Lene Kaaberbøls prisvindende roman Vildheks krop i en ny teatervirkelighed fyldt med musik, dans, gys og fantasy.
Forestillingen er skabt af Høg · Aagaard · Svanekier, som også stod bag megasucceserne Jordens Søjler og Skammerens Datter, set af over 250.000. Komponisten fra det verdenskendte Hitman-spil arrangerer musikken.
Thit Aaberg fra Mørket mellem os! på DR Ultra spiller hovedrollen som Clara.
Forestillingen fokuserer på den første bog i Lene Kaaberbøls Vildheks-serie, Ildprøven.
Imponerende opsætning … Thit Aaberg er eminent
– Weekendavisen
Vildheks har ild i hjertet
– Berlingske
Stærk og vedkommende familieforestilling … Et afsindigt smukt og filmisk udtryk
Alt synes rigtigt … Formår at fange også voksnes opmærksomhed
Alt spiller – scenografi, skuespil og musik
Gys, farver og masser af musik
Imponerende ungdomsforestilling … En oplevelse for øjet
Vild oplevelse … action fra start til slut
Med | Thit Aaberg, Laurids Skovgaard Andersen, Michiel Tange van Leeuwen m.fl. |
Instruktion | Mads M. Nielsen |
Scenografi & Kostumedesign | Benjamin la Cour |
Koreografi | René Vinther |
Dramatisering & Musik | Lasse Aagaard |
Dramatisering & Tekst | Sune Svanekier & Thomas Høg |
Musikalsk arrangement | Niels Bye Nielsen |
Romanforlæg | Lene Kaaberbøl |
Alder | Frarådet under 9 år |
Varighed | 75 minutter uden pause |