Rundvisning

Kom med bag scenetæppet

Arne Jacobsens ikoniske Bellevue Teatret fra 1936 ligger elegant på Strandvejen i Klampenborg ved Dyrehavens sydøstlige hjørne. Teatret har smuk udsigt til Øresund og sandstrand med moler og udkigstårne. Alt er designet af Arne Jacobsen – også den smukke boligrække Bellevista, der støder til Bellevue Teatret mod syd.

Vi tilbyder rundvisninger (ca. 45 minutter) og kortere besøg (ca. 25 minutter).

Tag et stop omkring Bellevue på vejen til Kronborg og Louisiana. Rundvisningen varer 45 minutter og kan suppleres med kaffe og kage eller smørrebrød i teatrets bar.

Gratis parkering ved teatret – også busser.

Rundvisning eller besøg?

Der er to muligheder for at komme bag tæppet på Bellevue Teatret.

RUNDVISNING

Hele historien i en guidet rundvisning. I kommer rundt iBellevue Teatrets funkis-arkitektur. Det er et levende teaterhus med bagscene, skræddersal og garderober – I får adgang, hvor dagens aktiviteter tillader det. Taget i Bellevue Teatret kan skydes til side – og det gør vi for rundvisninger, når den blå himmel tillader det. I kommer også ud i Arne Jacobsens realisering af områdeplanen.

Jeres guide kender Arne Jacobsens, teatrets og områdets historie.

På dansk, engelsk, spansk eller tysk.

Ca. 45 minutter. Rundvisninger skal bookes på forhånd. Bestil grupperundvisning hos Marianne på marianne@bellevueteatret.dk.

Rundvisninger arrangeres i hverdage kl. 9 – 16.

Kr. 75 pr. person.

BESØG
Mulighed for at komme ind i salen og se og høre historien om Arne Jacobsens Bellevue Teatret.

Ca. 25 minutter.

Mød op i weekenden kl. 12 og 13.

Kr. 25 pr. person